SERVICELOVEN § 110

STIENs forsorgstilbud er godkendt under Socialtilsyn Syd (se mere på www.socialtilsynsyd.dk eller www.tilbudsportalen.dk)

Fra Serviceloven (se hele lovgivningen på www.retsinformation.dk)

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde personens navn og cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og udskrivningen.

I STIENs forsorgstibud ligger vi vægt på, at yde en helhedsorienteret social indsats overfor den enkelte borger. Det betyder bl.a., at såfremt en borger har udfordringer med misbrug, så må det forventes at der også sker en indsats i relation til dette. STIEN ønsker at give enhver beboer mulighed for at genvinde fodfæstet i livet, også når det gælder forholdet til alkohol og stoffer.

STIENs forsorgstilbud er alkohol og stoffrit, og brug af stemningsændrende midler tolereres ikke.